fredag den 17. maj 2013

Tines professionelle identitet

18-5 2013
Skrevet af Tine
 
Her er nogle tanker jeg har gjort mig hernede:

Min professionelle identitet kommer til udtryk, i de ting jeg gerne vil ændre, de ting jeg ser som er anderledes. Jeg bliver mere og mere bevidst om, hvor vigtigt det er at have en uddannelse, så man kan reflektere og ikke bare konstatere uden fagligt og teoretisk baggrund.

Jeg ser hvor betydningsfuldt det er, man kan, tør og vil stå ved sine handlinger og være bevidst om hvordan man kan forsvare sine handlinger.

Hvor vigtigt det er, at teamsamarbejdet fungere, at man kan stole på hinanden og ved hvordan andre reagere i bestemte situationer. Forskellige kulturer spiller en stor rolle i det professionelle arbejde, og jeg ser det som essentielt at man kan lade sin egen kultur være hjemme og skabe en kultur sammen med borgerne i deres hjem.

Jeg er blevet bekræftet i, hvor vigtigt det er for borgerne at der har struktur i hverdagen. At det er tydeligt hvem der er på arbejde, og at tingene ikke bliver gjort på forskellige måder alt efter hvem der er på arbejde og hvad humør personalet er i. 

Husk på at det man kræver af borgerne, skal man også selv leve op til.

torsdag den 2. maj 2013

En dag i huset

Skrevet af Tine - 17. april 2013.


Jeg vil gerne fortælle jer om en typisk dag i huset... men det kan jeg simpelthen ikke, for der er ikke en dag der er ens.. men de er fyldt med oplevelser, udfordringer og meget pædagogisk arbejde.
Lad mig i stedet beskrive lidt hvad pigerne i huset faar tiden til at gå med. Det her er nogle af de aktiviteter pigerne i mit hus gør:
R., som har adhd og autisme, har job erfaring i et indkøbscenter  Det er en del af hendes udviklings mål  at blive mere selvstændig, og en af hendes største ønsker er at få et rigtig arbejde, så hun kan tjene sine egne penge. Arbejdet består i, at hun skal hjælpe en rengøringsassistent. Hun gør meget forskelligt fx. at samle pap ind i store containere, pudse vinduer og vaske gulv. Opgaverne er meget enkle og med klar instruktion, klare hun det rigtig godt. Hun har brug for verbalt støtte til at holde koncentrationen, men hun er rigtig dygtig til at gøre arbejdet ordentlig. Hun er meget glad for sit arbejde og er stolt over det. 
C., som er udviklingshæmmet, er brandansvarlig. Hendes udviklings mål er at give C. et bedre selvværd. Hun har taget kursur i brandsikkerhed og gaar ofte til prøver hvor hendes viden bliver testet. C.s selvværd er vokset meget med denne opgave, hun har faaet tildelt, og hun tager den meget alvorlig. hun sørger for at stikkontakter er slukket, at alle ved hvor brandslukkeren er osv. 
D., som også er udviklingshæmmet, har et udviklings mål der er rigtigt bredt: hun skal blive mere selvstændig. Det er mange ting at gribe fat i. En af dem er trafiksikkerhed. D. har ingen stedsans, så hvis hun gaar væk fra gruppen, farer hun vild, derudover kigge hun sig ikke for foer hun gaar over vejen. Derfor gaar vi mange ture med hende, hvor hun øver sig i at krydse vejen. Jeg har på fornemmelsen, at hun har været vant til at andre fortæller hende, hvornår hun skal stoppe og hvornår hun skal gå, men ved mig faar hun lov til selv at kigge og vurdere. Det har dog resulteret i, at jeg har måtte gribe ind et par gange, men jeg kan allerede nu se en udvikling.
 
Det var lige lidt indsigt i noget af vores arbejde.

fredag den 8. marts 2013

Huset


Skrevet af Tine..
8-3 2013

Tines hus…
Mit hus ligger i Mangere som er en forstad til Auckland. Området er kendt for at være kriminelt og vi må ikke færdes udenfor om aftenen. Så vi kan fx ikke cykle til og fra arbejde eller tage bussen. Godt vi har købt en bil.
I mit hus bor der fire piger. En af pigerne er udviklingshæmmet og er halv Maori, hun går i skole, spiller basketball, går til zumba og ridning. Den anden pige er også udviklingshæmmet, hun er fra New Zealand, hun har epilepsi. Hun er 23 år og går derfor ikke i skole, hun går i stedet til forskellige kurser i løbet af dagen, for at styrke hendes selvstændighed, derudover går hun til Zumba og basketball. Den tredje pige er fra Kina, hun har ADHD og autisme. Hun går på universitetet, hvor de har en special klasse, derudover arbejder hun som frivillig i en frisørsalon en time om ugen. Hun går også til Zumba. Den fjerde pige er lige kommet i huset, hun er Maori og er blevet tvangsfjernet fra hjemmet og har haft en hård barndom. Hun er også udviklingshæmmet, denne pige er normeret 1 til 1, da hun er fysisk og psykisk udad reagerende overfor de andre beboere i huset. Hun går i skole og elsker at danse og hører til musik. Pt. går hun ikke til noget i fritiden. Pigerne er generelt meget selvhjulpne og kan klare meget selv, hvis de bliver guidet til det, enten verbalt eller gennem fysisk anvisning.
I huset er der en Houseleader, hun er fra Philipinerne. Derudover er der to fuldtidsansatte, en fra Fiji og en fra Philipinerne. Der er også to vikarer tilknyttet huset. Den ene er fra Tyskland og den anden er en ung pige fra New Zealand som studerer pædagogik på universitet. Så der er mange forskellige kulturer i huset.

Jeg arbejde 8 timer om dagen, og det ligger i hverdagene fra kl. 13-21 og i weekenderne fra kl. 10-18.  Jeg er derfor hjemme når pigerne kommer fra skole/kursus og går med dem til forskellige aktiviteter, spiser med dem og hygger med dem om aftenen indtil de går i seng. 
Generelt arbejder de rigtig mange timer hernede. En typisk vagt er fra kl. 14-22 og så skal de sove i huset. kl. 6 skal de stå op og arbejder til kl. 10. Derudover bliver de tit bedt om at blive længere hvis arbejdsplanen ikke kan gå op. De har dog en regel om, at de ikke må arbejde mere end 96 timer hver 14. dag, men den tror jeg tit de overskrider…
Det var lige kort lidt om mit hus. I dag kommer mine forældre til New Zealand og vil skal rejse rundt i tre uger og se det smukke land.  

torsdag den 7. marts 2013

Et sidespring: Auckland Botanic Gardens

8-3 2013

Vejret var skønt, vi havde en enkelt dags pause inden den stod på 4 dages arbejde mere og derfor valgte vi at tage en lille kort tur til Auckland Botanic Gardens. 

Haverne ligger i det sydlige Auckland og er ca. et kvarters kørsel fra vores hus, så perfekt til én af de kortere ture.

Parken har åbent hele året og er gratis for alle besøgende så hvis man er interesseret i New Zealandsk natur, så er det helt sikkert et sted der er værd at anbefale.

Pas på fingrene siger jeg bare..
Haverne indeholder et væld af forskellige planter. Der er alt fra basale krydderuter, blomster, nationale truede planter og planter fra andre lande (bla. Afrika), så der er lidt for enhver smag. Alle sanser kommer i spil, når man bevæger sig gennem haven. Krydderurterne bombarderer dig med spændende dufte og smagsoplevelser. Blomsterne i haverne er også med til at pirre lugtesansen, mens de skaber blikfang og dynamik i havens farver. Mystiske og anderledes træer og buske med forskellige strukturer og overflader er med til at stimulere den taktile sans. 
Haven er et hav af muligheder når det kommer til læring i forbindelse med naturen, primære erfaringer, sansestimulering eller bare det at bruge naturen som rekreation. 

Haven er et pragtfuldt og mangfoldigt alternativ at kunne trække sig tilbage til i en hektisk storbys-hverdag eller et potentiale man kan inddrage i det pædagogiske arbejde. 


Vil du vide mere om haverne, følg linket her: http://www.aucklandbotanicgardens.co.nz/

Vedhæfter nogle flere billeder her i blogindlægget..

Hav det godt Danmark.. 

/Thomas































lørdag den 23. februar 2013

Indkald


Hej med jer på UCL.

Her er en lille video, hvor vi kort fortæller om opstarten på vores praktik.



Vh. Tine og Thomas.

De første dage i felten..

Skrevet af Thomas..

Hej med jer.



Nu er selve praktikken så småt startet for os. Vi er blevet fordelt ud på forskellige huse - huse der primært ligger i samme område. Området hedder Mangere og ligger i det sydlige Auckland omkring 15-20 minutters kørsel herfra. Jeg arbejder i et hus med 5 drenge, som har blandede diagnoser og Tine arbejder i et hus med piger.

Vi startede mandag og tirsdag på det de hernede kalder "Buddydays", som er egentlig introduktionsdage, hvor vi kommer ud og ser huset, møder borgerne og personalet og observerer institutionenes liv og hverdag. Dagene var 6 timer, men min 2. dag, blev forlænget til 11,5 timer da der er sygdom og ferie i mit hus. 
Dagene er ment som observationsdage, hvor vi har mulighed for at se hvordan rutinerne og praksis i huset foregår. Allerede efter de 2 første dage, er det tydeligt for mig at der er store kulturelle og pædagogiske forskelle mellem New Zealand og Danmark. Måden der kommunikeres på, dokumentation, relation, etik mm. er eksempler på ting der er væsentligt anderledes på, end i Danmark. Det er rigtigt spændende at se en anden tilgang til praksis, men der er også elementer, hvor jeg, allerede på nuværende tidspunkt, mener det er grebet an på en forkert måde. Udfordringen for mig bliver jo så at få disse ting op til debat og forhåbentlig skabt en konstruktiv forandringsproces på en professionel måde. 
I de første dage har jeg allerede forsøgt at skabe små forandringer. Udfordringen er dog at meget af det personale jeg har arbejdet med indtil videre, er fra andre lande og engelsk er, ligesom for mig, et fremmedsprog, så derfor har der også været nogle sprogmæssige barrierer som udfordret mig lige i forbindelse med at kommunikere disse forandringer ud.
Udover det har det været nogle rigtig spændende dage på godt og ondt i vores opstartsperiode. Jeg har fået en god start i opbyggelsen af relationerne til borgerne og det er det primære for mig, da det er dem jeg er der for og der kerneydelsen skal ligge..

Håber i har det godt i Danmark.


Thomas..

torsdag den 14. februar 2013

Outcomes


Skrevet af Tine.

Outcomes…
I dag har vi været på et kursus om Outcomes.
Outcomes er New Zealands svar på vores handleplaner. Formålet med Outcomes er, at borgerne vil kunne leve et liv så tæt på normen som muligt. Outcomes skal sikre, at de er får sat nogle mål for deres liv og dermed udvikler sig. Det er altafgørende at det er borgernes egne behov, og ikke behov som personalet projekterer over på dem.
Tanken om Outcomes opstod i 2003 hvor The Council on Quality and Leadership introducerede Spectrum Care for Outcomes.
For at jeg kan demonstrere det bedst for jer, vil jeg bede jer lave en lille øvelse…
·         Find en kuglepind og papir frem. Del papiret i 6 stykker.
·         Nu skal du skrive de 6 ting du ikke ville kunne leve uden.
·         … giv dig tid…
·         … Det kunne fx være mad og vand, familie, musik ovs.
·         Når du har skrevet alle 6 ting ned, må du læse videre her…


·         Nu skal du fjerne en af dine 6 ting. Det vil sige jeg tvinger dig til at give en af de ting væk, altså at du mister en af de ting.
·         Tænk over hvordan det får dig til at føle.
·         Nu tvinger jeg dig til at fjerne en mere.
·         Hvordan påvirker det dig nu?
·         Vælg nu en tredje ting du skal give op!
·         Hvordan har du det nu?
·         Endnu en gang skal du fjerne en. Så nu har du kun to ting tilbage.
·         Er livet stadig værd at leve?
Jeg havde skrevet: ( gav nr. 6 op først, derefter 5 osv.)
1.       Familie
2.       Mad og vand
3.       Telefon
4.       Frihed
5.       Et sikkert hjem
6.       Sport


Denne øvelse satte tankerne i gang ved mig. Hvordan lever vores borgere? Bliver nogle af de ting de prioriterer højest, taget væk fra dem? Jeg kommer til, at tænke meget på, hvilken magt det er, man udøver, når man træder ind i et andet hjem. Det har helt sikkert givet mig stof til eftertanke og jeg vil overveje om min specialiseringsrapport skal handle om det…

Bidragydere